Én klode - flere verdener

Man behøver ikke at ankomme i en rumraket for at føle sig som marsboer på denne planet. I sidste uge tog vi turen fra Nicaragua til USA. Vi lagde ud med Arizona, the Grand Canyon State, og blev helt opslugt af den meditative ro, de røde klippeformationer står midt i det enorme landskab og udgyder. Det var rent cowboy og indianer - med Marc i rollen som cowboy iført næsten vaskeægte pistol - og mig tilbage til min specialetid med kig ind i indianerverdenen. Alt sammen forfriskende på en helt anderledes måde.

On the road

Når man kommer fra Nicaragua, er veje en luksus og gode veje sjældne. Her var de både gode og lange og helt uden huller. Så selvom afstandene er store, var det a piece of cake at køre de 800 km fra Arizona til vores bestemmelsessted i Californien. Turen gennem Mojave-ørkenen i solnedgang var spektakulær, og jeg manglede kun den åbne vogn og et tørklæde om hovedet for at føle mig som i en vis roadmovie. Men det var vist meget godt, at vi ikke var på flugt, for da jeg skulle stille på bakspejlet, kom jeg til at aktivere det automatiske opkald til en alarmcentral. Da ringetonen lød, trykkede jeg febrilsk på de tre mulige knapper og så var der ro - et stykke tid. Indtil spejlet af sig selv ringede op, og en venlig stemme sagde: ”This is Jenny. Is there an emergency in the vehicle?” Måtte jo så svare, at “No, the only emergency is that I have no clue how to turn off this automatic operator system! Please have me excused.”

Disney(in)ficeret
Ved bestemmelsesstedet i Californien svingede vi sent om aftenen ind på hotellet Candy Cane Inn (var der nogen der sagde corny...?). Vi var endt i Disney district, fordi nogen var kommet til at love, at vi skulle besøge Mickey Mouses hus. Besøget i Disleyland blev en eventyrlig og lang dag for barn som voksne. Eneste minus var de lange køer, men ellers var der ikke et øje tørt over det personlige møde med Overmusen, turen i undervandsbåd for at finde Nemo og træning af Jedi-aspiranter af selveste Obi-Wan Kenobi. - Mor var kun lidt skuffet bagefter, da barn valgte det onde Darth Vader-sværd frem for Obi-Wans hvide sværd, men jeg må vel lære at acceptere mit barns mørke sider.

Pistol konfiskeret
Men hvad er en herlig ferie uden lidt afsluttende dramatik? Klokken er 5.30 søndag morgen i en meget travl Los Angeles lufthavn. Vi er næsten igennem nåleøjet og skal bare igennem sikkerhedstjek og står i strømpesokker og håber, at maskinen ikke finder et eller andet mistænkeligt på os eller i vores bagage. Den test passerede vi så ikke. Pludselig stoppede den ene kø og et par betjente blev tilkaldt. Genstanden under lup var Marcs lille rygsæk med legesager - deriblandt den næsten vaskeægte cowboypistol. Vi havde lige overset, at det er en kriminel handling at medbringe genstande, der ligner våben ombord på et fly!!! Da den venlige betjent dog troede på, at det ikke var af ond vilje, lod han os slippe med en advarsel - og tog Alfonsos data så de kan sende en skrivelse til os med reglerne. Næ, det er skam ikke alle 3-årige, der har prøvet at få konfiskeret håndvåben af the LA Police!