Homeward bound

Denne blog har jeg haft i ærmet et par uger nu, men den har ikke rigtig villet skrive sig selv. Fordi hvordan skriver man den måske sidste blog, uden at føle at det er en nekrolog? Mine personlige ejendele pakket i flyttekasser og kørt afsted med en flyttebil i formiddags. Kufferten er prøvepakket. De fleste farveller er blevet sagt, og dem jeg ikke når, må blive på gensyn. Fredag morgen sætter jeg mig i et fly med endedestination København, og denne gang er det ikke ferie. Udstationeringen og livet i palmernes skygge slutter for mit vedkommende her. I stedet skifter jeg det ud med et liv i Danmark - helt uden hushjælp, firehjulstrækker og pool i haven. Men mon ikke hjemlige omgivelser samt mit nye job som communication coordinator hos World Diabetes Foundation i Lyngby bliver ganske godt? Det nye liv begynder på mandag.

Flamberede følelser
Her på falderebet er jeg et hav af følelser, men jeg kan læse, at det er HELT normalt, så jeg forsøger at tage det med ophøjet ro. Alle de ting ved Nicaragua, som jeg ind imellem har bandet langt væk, synes lige nu forsvindende små i mit synsfelt og er i stedet overskygget af ting og ikke mindst mennesker, jeg kommer til at savne. Nicaragua har brændmærket mig, og jeg bliver aldrig helt den samme, men det tager jeg som noget udelukkende positivt. Til tider har det været svært at være medfølgende hustru og det evige blegansigt (la chela), men jeg ville nok gøre det igen - altså rejse ud, hvis nogen spurgte mig. Der er bare nogle ting, jeg ville gribe anderledes an, men med Kierkegaard bag øret, skal livet jo leves forlæns og forstås baglæns. Mit spansk er blevet lidt mere flydende, mit blod lidt mere latino-agtigt, og min tonale sfære beriget med latin-musik. Undervejs er jeg blevet mere kynisk, eller måske bare realistisk ved de daglige konfrontationer med det ulige samfund. Jeg ved godt, at det vil eksistere hvad enten, jeg er midt i det eller langt væk fra det. Jeg kan kun håbe, at det vil ændre sig, men jeg ved godt, at det ikke er lige om hjørnet trods skilte, der bebuder folkerevolution. Ordene giver desværre hul genklang, mens folk fortsat har svært ved at få smør på brødet.

Punktum-to-be
Lige her er der ikke ord nok til at udtrykke alle de tanker og følelser en afslutning på én epoke på tærskelen til en ny medfører. Jeg lytter til musik, ser billeder og mindes. Jeg tager de gode sider med og håber, at jeg har lært en masse af de mindre gode. Som et passende punktum kører der inde i mit hoved et billedshow med en helt bestemt sang, men tiden er løbet fra mig til at lave det her midt i flytteri og farveller. Tror det bliver en meget god overgangsøvelse i de lidt køligere indeaftener på Bryggen.
Tilbage er der blot at sige tak til alle, der har læst med her på bloggen og givet en fornemmelse af, at vi var i kontakt på trods af flere tidszoner og oceaner til forskel. Jeg ved ikke helt, hvilken form bloggen tager fremover - måske bliver den på engelsk, måske kommer der noter fra et indland i stedet. I første omgang vil jeg koncentrere mig om at lande og fornemme hvordan en leverpostejsmad smager. Så kan jeg vel altid skrive om det...

Kommentarer

Anonym sagde…
Wow!!!! Bedste blog indlæg og en fantastisk afslutning på dine tanker og følelser. GOD start i DK og på gensyn på Østerbro.
Tanker Randi
Anonym sagde…
Bedste indlæg siger Randi - måske ... i hvert fald det mest rørende, hvis man selv har prøvet at rejse ud OG hjem. Og helt objektivt vurderet, så er det nok det længste af Brits indlæg på bloggen - det siger vel også noget.
Vi glæder os til at se dig i Dk.
PK sagde…
Tja, no comment kansje. God rejse, lille, og alt det bedste og sjoveste i det nye liv i tilsyneladende gamle omgivelser. Haaber vi ses. PK
Anonym sagde…
Velkommen hjem! Vi har savnet jer -og gleder os til at se dig på Bryggen. Tak for dine mange interessante og velskrevne blog indlæg. Dem har vi vi virkelig blevet klogere af at læse.
Forstår dine følelser, nu når du forlader Nicaragua. God rejse og held og lykke i dit nye job ønskes du fra Ole og Elisabeth
Melody sagde…
Goodluck with the move and the new job and thanks for the company. Hope you will continue this blog as I would love to hear about your life and observations in Denmark after being away for awhile.

Vil absolut være en indholdsrig læse selv i dansk.

Melody
Christian sagde…
Compañera Brit! Tror alle der har prøvet turen forstår dig. Kender de blandende følelser. Men tænk ikke i punktummer, Brit, tænk i tankestreger, parenteser og puntos suspensivos. Du får det til at lyde så definitivt og afsluttende, men i virkeligheden har du blot fyldt endnu en mental kuffert på livets lange rejse. Og hvem ved, måske billetten en dag sender dig retur hertil. Under alle omstændigheder: tak for venskab og mange timer sammen her på det lille kontor. Jeg/vi savner dig allerede.
Anonym sagde…
Christian, min evige redaktør. Jeg skulle jo have haft teksten gennem dit tærskeværk inden udgivelse. Men jeg tager din kommentar om at tænke i tankestreger og parenteser til mig. Det giver god mening ;-)
Anonym sagde…
Tak for invitationen ind på din blog og i din virkelighed
Et kapitel er slut, din afsked fremkalder minder.
Jeg har selvv taget fysisk afsked med mange steder, men de befinder sig stadig i mit hjerte.
Et nyt kapitel begynder og der er plads til mange i livets bog.
Jeg ønsker at du må fylde de tomme sider med sjov , engagement, nærvær alvor og glæde.
At skrive er fantastisk. ...
Fra jeg skrev "Når Penelope rejser med..." har jeg ikke kunnet holde op med at skrive.
Det er for mig blevet en nødvendighed og et must i min livslange uddannelse.
Der er en grund til at man i uddannelser har obligatoriske opgaver der skal skrives.
Når man sætter ord på papir eller skrærm.. bliver man klogere på sig selv, på det man tænker, føler og mener og transformerer sine føleser under huden...
Er det ikke fantastisk inspirende og skønt at kunne?
Velkommen på IslandsBrygge og til Danmark

Mange hilsner
Mette Weber
Katja Iversen sagde…
Kære Brit,
God tur hjemover og tusind gange tillykke med jobbet. Det bliver spændende. Også med reintegrationen. Snakkes ved og ses forhåbentlig snart i Æblet.
Kh
Katten på Manhatten
Unknown sagde…
U-ha....Jeg var slet ikke klar over at du var på vej hjem nu. Og ja, det er hårdt at sige farvel til et så spændende og anderledes kapitel - det ved jeg alt om. Det tager lidt tid - og så bliver det til skønne minder :-). Og så blver det helt sikkert også skønt med leverpostej, familie og livet i Danmark.
Vi rejser også snart hjem - i december - så flytter vi også retur til Danmark efter knap 3 år i Kina og nu knap tre år her i Seattle.
Held og lykke.
knus Annette Nørlem Andersen
asp sagde…
Held og lykke med det næste kapitel i livet! Og tak for dine mange gode blog-indlæg.
Jeg kan så glimrende følge, at det må være svært at sige farvel efter en periode med så mange oplevelser.
Well - du må jo berette lidt om, hvordan det er at vende tilbage til Islands Brygge, så vi kan forberede os lidt, inden det bliver vores tur om ca. et år. ;-)
Mange hilsner
Anders
Anonym sagde…
Querida Brit, bienvenida a tu pais. Duras son las despedidas, triste es dejar gente tras la partida. Un capitulo termina y otro nuevo comienza. Buena suerte en tus nuevos comienzos, los cuales me encantara seguir tan de cerca, como cuando estabas tan lejos.
Besos y abrazos de Marga
Anonym sagde…
I wish not agree on it. I think polite post. Particularly the title attracted me to read the unscathed story.
Anonym sagde…
Easily I acquiesce in but I think the brief should prepare more info then it has.

Populære opslag