Helt på månen
Netop landet - alt er godt (!) |
Det første jeg gjorde, da jeg landede i Atacama
fredag morgen kl 9, var at tage en selfie og smide den på Facebook med teksten
'månelanding'. For her midt i Atacama-ørkenen lignede det vitterlig et
månelandskab. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at jeg var langt mere på månen, end
jeg anede.
For da jeg køligt ignorerede taxichaufførerne i
lufthavnen og ledte efter den shuttlebus, jeg havde bestilt, var der ingen der
kendte til selskabet. Tiøren faldt, da en dame sagde, at San Pedro var 12
timers kørsel væk! Jeg stod simpelthen i en forkert lufthavn midt ude i en
meget stor ørken.
El Condor Pasa - busterminalen i Copiapó |
Et sted i Atacama-ørkenen |
Et sted i Atacama-ørkenen |
Undervejs viste den italienskudseende taxachauffør
Alex mig stedet omkring Copiapo, hvor de 33 minearbejdere omkom for et par år
siden (beskrevet i filmen The 33 med Antonio Banderas i hovedrollen). I bussen talte den pensionerede skolelærer Olivia højt om diktaturet og
korruptionen - et emne der ellers ligger et tykt slør omkring. Og slutteligt
ved endestationen i Calama viste den brede indianske taxichauffører at bringe
mig dagens sidste held. Jeg nåede nemlig lige præcis den sidste shuttlebus fra
lufthavnen til San Pedro og mit vandrehjem.
Nu er klokken halv et, og jeg er næsten fremme. Ak
ak, at rejse er stadig at leve - og ikke mindst opleve. Men helt ærligt. Hvad
angår geografien ved jeg nu, at San Pedro de Atacama naturligvis ligger i
regionen Antofagasta, og for at komme dertil skal man flyve til Calama. Hvem i
alverden ville også have troet, at det lå i regionen Atacama, hvor hovedbyen
hedder Copiapo? Geografi for viderekommende.
Kommentarer