Ligestilling langt ude på landet – noter fra en tur i felten
Vi har kørt en halv time fra Ocotal, hovedstaden i Nueva Segovia-provinsen, da vi ad flisebelagte veje kommer til landsbyen Macuelizo. Et par kvinder skynder sig afsted for at hoppe up i pick-up’en, så de kan komme med os frem til vores endestation, landsbyen Ococona, 12 km og en times kørsel mere ad grusveje og over flere floder. Vi er i godt 700 meters højde, og de første grantrær viser sig som drømmesyn i det bjergrige terræn. Duften af grantræer blander sig med duften af nyristet kaffe, og jeg drømmer mig væk til helt andre egne end grænselandet her mellem Nicaragua og Honduras.
I Ococona skal vi høre en gruppe unge berette om deres oplevelser med projektet ”Fremme af unges seksuelle og reproduktive rettigheder”. Stolene er stillet i rundkreds, så vi kan høre hinanden, og under geviret af et rådyr er et lyserødt banner med projektets titel behørigt hængt op.
I Ococona skal vi høre en gruppe unge berette om deres oplevelser med projektet ”Fremme af unges seksuelle og reproduktive rettigheder”. Stolene er stillet i rundkreds, så vi kan høre hinanden, og under geviret af et rådyr er et lyserødt banner med projektets titel behørigt hængt op.
Meylin på 18 - og højgravid fortæller om ungdomsnetværket: ”Det har været en chance for os unge til at mødes og dele – også med unge fra andre landsbyer. De vidste endnu mindre [om seksualitet] end vi gjorde.” Ana fortsætter: ”Før talte jeg ikke om seksualitet med mine venner eller med mine forældre, men nu er det ligesom noget normalt. Mine forældre siger, at de ikke vidste noget [om seksualitet], og de er glade for, at vi nu har muligheden for at lære om det.”
Vi er ude og høre om seksualundervisning, et højst kontroversielt emne, som kirken og andre konservative kræfter forsøger at stikke en fed pind i hjulet for. Men det lader de mange ngo’er sig ikke stoppe af. Og de er modige, synes jeg, de unge der stiller sig op i deres lokalsamfund, hvor halvdelen er analfabeter og hvor machismen er normen, og taler om noget så tabubelagt som sex! Niveauet er lysår fra Sexstarz. Alligevel bliver jeg imponeret, når Juan Felipe på 19 fortæller, at han har lært, at ”at pigernes mening er lige så vigtig som fyrenes – og at begge køn har de samme rettigheder.” Selvom der selvfølgelig er langt fra tale til handling her langt ude på landet, lyder det - konteksten taget i betragtning - progressivt i mine ører.
På lang sigt er håbet selvfølgelig at kunne ændre på den virkelighed, som Nicaraguas unge lever i. Fx at undgå at pigerne bliver gravide som 14-årige og derfor aldrig får en uddannelse eller et ordentligt job. - Eller at få fædrene til de mange uplanlagte børn til at tage ansvar – både økonomisk og menneskeligt. – Ja sådan bredt sagt bryde den fattigdomscyklus, som de unge mødre uvægerligt føder deres børn ind i.
Udover en masse indtryk fik jeg også den obligatoriske t-shirt med hjem med rygmærke. Teksten på ryggen lyder oversat ”Jeg vælger myndigheder der respekterer mine seksuelle rettigheder og gennemfører programmer, der fører dem ud i livet.” Provokerende for mange her, men så meget desto bedre. Jeg bærer med smil min byrde :)
Vi er ude og høre om seksualundervisning, et højst kontroversielt emne, som kirken og andre konservative kræfter forsøger at stikke en fed pind i hjulet for. Men det lader de mange ngo’er sig ikke stoppe af. Og de er modige, synes jeg, de unge der stiller sig op i deres lokalsamfund, hvor halvdelen er analfabeter og hvor machismen er normen, og taler om noget så tabubelagt som sex! Niveauet er lysår fra Sexstarz. Alligevel bliver jeg imponeret, når Juan Felipe på 19 fortæller, at han har lært, at ”at pigernes mening er lige så vigtig som fyrenes – og at begge køn har de samme rettigheder.” Selvom der selvfølgelig er langt fra tale til handling her langt ude på landet, lyder det - konteksten taget i betragtning - progressivt i mine ører.På lang sigt er håbet selvfølgelig at kunne ændre på den virkelighed, som Nicaraguas unge lever i. Fx at undgå at pigerne bliver gravide som 14-årige og derfor aldrig får en uddannelse eller et ordentligt job. - Eller at få fædrene til de mange uplanlagte børn til at tage ansvar – både økonomisk og menneskeligt. – Ja sådan bredt sagt bryde den fattigdomscyklus, som de unge mødre uvægerligt føder deres børn ind i.
Udover en masse indtryk fik jeg også den obligatoriske t-shirt med hjem med rygmærke. Teksten på ryggen lyder oversat ”Jeg vælger myndigheder der respekterer mine seksuelle rettigheder og gennemfører programmer, der fører dem ud i livet.” Provokerende for mange her, men så meget desto bedre. Jeg bærer med smil min byrde :)
Kommentarer