Sankt Hans på langs

Der var ellers lagt op til strandfest og tredobbelt fødselsdag i San Juan del Sur (San Juan er spansk for Sankt Hans) ved en dansk-venezuelansk-salvadoriansk grillfest denne weekend. Men mod tropiske vira kæmper selv de stærkeste forgæves!

Så hvor jeg havde tænkt, at jeg nok kunne snige Midsommervisen ind over de glødende kul, og på den måde fejre lidt Skt. Hans, lå jeg som udskidt æblegrød i min seng i Managua. Øv, for en helt igennem sygdomsramt og kedelig weekend, hvor tankerne både gik til de festende venner i San Juan del Sur og til dansende nordboere i den lyse sommernat på den anden side af jordkloden.

Her søndag aften er vi næsten raske, og det må så være vores plaster på såret. Vi tager revanche næste weekend!

Kommentarer

Anonym sagde…
Hej i to.

At prøve en "æblegrød" tur..er aldrig godt - dejligt at vide, at i er på dupperne igen..sådan næsten da.

Tanker her fra Østebro Randi
Mar sagde…
Kære Brit, Alfonso og lille Marc,
Vi sender en hilsen med ønsker om god bedring. Jeg regner med at I er hel raske nu :o)
Som altid nyder jeg at læse om jeres liv og opleverlser i den del af vendenen. Tak for at dele dem med med os der sidder i det trygge Danmark.
Muchos besos y carninyo
Anders y Marga

Populære opslag