Managua rocker!

Lørdag aften var jeg til min første rockkoncert i Managua. Det var fedt. Det var befriende. Fordi musikken ramte lige i solar plexus og affødte den følelse, hvor man bare giver efter og lader kroppen rocke med musikken og munden synge med på ord, man end ikke kender.

Koncerten var lanceringen af sangeren Perrozompopos nye plade ”Quiero que sepas” (”Jeg vil gerne have at du ved”). Entrebilletten kostede 50 cordobas (15 kr), og koncerten foregik i en palmehytte såmænd. Ok, palmehytten hedder også Casa de Los Mejía Godoy, og er musiksted for Nicaraguas to national-trubadurer, som har skabt landets musik-kanon lige fra revolutionen til i dag. Perrozompopo, hvis rigtige navn er Ramón Mejía, er det unge skud på Mejía Godoy-stammen og noget nær Nicaraguas eneste bud på en progressiv musiker.

For her er det nemlig progressivt at synge om dagligdags problemer, og dem er der som bekendt til overflod af. Hvor var det befriende, at nogen turde tage bladet fra munden og synge det, alle kan se:

- Managua brænder, mit land bløder
fordi magten er hos de onde
og hos helgenernes falske udsendinge -

Linierne er fra sangen ”Me hubiera gustado” ("Jeg kunne godt have tænkt mig"), og musikvideoen kan kvit og frit ses og lyttes til på http://www.youtube.com/watch?v=OmrZKf0jJ7w. Sangene på pladen handler om kvinder, kærlighed og om immigration, som gør at mange lever langt væk hjemmefra i håbet om et nyt og bedre liv.

Både musik og tekster er nærværende, så for Managua-standard giver denne ydmyge musikanmelder 5 stjerner ud af 5 mulige. Tjek selv mere på www.perrozompopo.com