Stilheden brydes

Efter megen stilhed her på bloggen genoptager jeg atter beretningerne fra de varme lande. Siden sidst har vi været en måned i Europa fordelt mellem Spanien og Danmark. Julen fejrede vi først den 16. december på Hjulmandsgaard med andesteg, ris a la mande og juletræ med levende lys og gaver under træet. Der var ikke et øje tørt og det føltes sådan cirka som jul. Trods decemberregn og mørke nød jeg at være hjemme - og lappede cykelturen i regnvejr og modvind ned ad Nørrebrogade i mig med stor fornøjelse og kun lidt sentimentalitet. Tænk bare, når man bor i en ikke-by som Managua, får en gåtur med sovende barn i klapvogn ned ad Blågårdsgade med en cafe latte fra Floras Kaffebar helt utopiske dimensioner. Den kan jeg leve længe på.

Resten af december ferierede vi hos familien i Bilbao med behageligt forårsvejr på 15-20 grader og høj sol. Vi nød gå- og løbeture langs vandet med Biskayens friske havluft i kinderne, pintxos (baskiske tapas) og kaffe klokken seks med svigermor på landsbyens bar. Legepladsen på Plaza San Nicolas blev også et yndet besøgsmål med Marc, som ikke er vant til offentlige legepladser, hvor man kan møde børn fra alle sociale lag. Jeg hoppede ind i 2007 fra en stol samtidig med jeg forsøgte at spise de traditionelle 12 druer for hvert slag klokken inde i fjernsynet slog. Forsøgte faktisk at forbinde mig til DR via computeren, så jeg kunne skråle med på ’Vær Velkommen Herrens år”, desværre forgæves.

Den 5. januar havde vi billet tilbage til Langbortistan, men vores fly fra Bilbao var aflyst, så vi fik en dag mere i Bilbao. Det endte dog til vores fordel, for vi fik forhandlet os til business class Madrid-Guatemala, og det var til stor fornøjelse for hele familien. Så meget faktisk at vi er landet i Managua helt uden jetlag! Kufferterne er pakket ud, køleskabet er atter fyldt og mandag var vi begge tilbage på job. Således begynder vores andet år her i Managua.