Orange sko til min søster
Ikke en dag uden dilemma. Jeg kørte fra arbejdet henad klokken fire, og en dejlig brise drev gennem eftermiddagens lune solstråler. Brisen var så forfriskende, at jeg ufortrødent satte afsted i bil med fuld musik og nedrullede vinduer. Dørene låser pr automatik, så snart bilen startes, og pr instinkt holdes alle vinduer lukkede. Både for at holde varmen ude, men også som skyggefarvet panserværn mod gadesælgere og tiggere, som bebor de fleste lyskryds.
Men netop i dag lod jeg altså brisen lufte ind til mig bag rattet, og da jeg kom til det første lyskryds, vurderede jeg ingen fare, så vinduerne forblev åbne. Første ”kunde” var en pige på omkring 10 år, som trykkede ansigtet helt op i ruden og høfligt spurgte, om jeg gav en peso (ca 33 øre). Det gør jeg sjældent, men tilbyder mad, hvis jeg har det. Så hun fik et æble, importeret fra USA og købt for 12 pesos.
Og så var Brits gavebod åben. På gulvet i bilen stod mine fine, nye knald-orange Campers, hjembragt fra Spanien. Ligesom mig kunne hun selvfølgelig ikke stå for dem, og det var derfor nærliggende at spørge, om hun ikke også måtte få dem med til sin søster. Nej, ikke rigtig. Svarede venligt men bestemt, at de var altså mine. Ok så, tak for æblet!
Ved næste lyskryds havde jeg rullet vinduerne behørigt op. Var løbet tør for æbler og ville egentlig bare gerne hjem uden at tage stilling til den urimelige fattigdom, gadens sælgere og tiggere udstiller. Vil helst ikke tænke på mig selv som kynisk, men efter nu at have set denne virkelighed dagligt i et år, indrømmer jeg også, at den ikke længere giver mig søvnløse nætter.
Men netop i dag lod jeg altså brisen lufte ind til mig bag rattet, og da jeg kom til det første lyskryds, vurderede jeg ingen fare, så vinduerne forblev åbne. Første ”kunde” var en pige på omkring 10 år, som trykkede ansigtet helt op i ruden og høfligt spurgte, om jeg gav en peso (ca 33 øre). Det gør jeg sjældent, men tilbyder mad, hvis jeg har det. Så hun fik et æble, importeret fra USA og købt for 12 pesos.
Og så var Brits gavebod åben. På gulvet i bilen stod mine fine, nye knald-orange Campers, hjembragt fra Spanien. Ligesom mig kunne hun selvfølgelig ikke stå for dem, og det var derfor nærliggende at spørge, om hun ikke også måtte få dem med til sin søster. Nej, ikke rigtig. Svarede venligt men bestemt, at de var altså mine. Ok så, tak for æblet!
Ved næste lyskryds havde jeg rullet vinduerne behørigt op. Var løbet tør for æbler og ville egentlig bare gerne hjem uden at tage stilling til den urimelige fattigdom, gadens sælgere og tiggere udstiller. Vil helst ikke tænke på mig selv som kynisk, men efter nu at have set denne virkelighed dagligt i et år, indrømmer jeg også, at den ikke længere giver mig søvnløse nætter.
Kommentarer