Med på bølgen
Når der alligevel ikke er noget sne eller udsigt til skiferie, må man jo forsøge at få det bedste ud af weekenden indenfor de rammer, Nicaragua nu kan tilbyde. Så kan man fx tage sin 4x4 og køre sydpå ad den tosporede PanAmericana, som går hele vejen fra Mexico til Panama. Efter et par timer drejer man så af ad en grusvej og fortsætter yderligere 35 km igennem wild-west landsbyer, hvor hestene er parkeret udenfor, mens mændene er til hanekamp. Man skal også krydse et par floder, men det er ingen sag, for det har ikke regnet nævneværdigt i et par måneder.
I en lille flække kommer det rødmalede træskilt formet som et surfboard så. Der står "Bar y Hostelito Las Tortugas", og selvom stedet vi skal til, hedder noget andet, bliver vi nødt til at stole på den sidste lokale, vi spurgte om vej til "The Surf Sanctuary", som vores endestation hedder. Vi er heldige - for enden af grusvejen skimter vi et par nybyggede huse midt i det flade, tørre landskab - og endelig et skilt der bekræfter, at vi er fremme.
Når man så har iført sig en passende mængde solcreme og badetøj, kan man gå ned på stranden med det brændende sand og de bløde stillehavsbølger. Tage sig en dukkert og drømme om at kunne surfe. Denne strand har nemlig en helt særlig 'ola' (bølge), som surfere kommer langvejs fra for at ride på. I første omgang surfer vi bare au naturel på bølgerne og mærker trods alt suset i mellemgulvet.
Når man så bliver træt af stranden, kan man gå tilbage til huset, hvor der prompte bliver givet besked om at aftensmaden er klar ovre i den palmebladsdækkede og uprætentiøse restaurant. Som et ekstra stænk af autencitet får vi lov at overvære et møde med de lokale surfere og et par lokalpolitikere. Emnet er folkelig mobilisering for at bekæmpe at floden på nabo-grunden bliver omlagt, så naboen kan bygge flere luksusboliger. Det vil nemlig påvirke miljøt, deriblandt fiskerne og den berømte bølge, som stedet tjener masser af turistpenge på. Lokalpolitikeren takker for initiativet og lover at partiet (sandinist-) nok skal tage sig af den sag.
Søndag må vi jo til det og har aftalt en times surf-undervisning på stranden. Det er meget enkelt, man skal bare lære at løfte sig selv op fra maveliggende til opretstående i skovskiderstilling! Nemmere inde på stranden end ude i bølgen, finder vi hurtigt ud af. Men fedt er det at ligge og plaske rundt som en anden pingvin og bare vente på at den rigtige bølge kommer. Min første lektion bliver at lære ikke at surfe med en bølge, når den har knækket. For gør man det, bliver man nemlig godt og grundigt vasket (har hørt en beskrivelse af mine ben stikkende lodret op af vandet efterfulgt af et surfboard). Heldigvis kan man bare lukke mund og øjne og slappe helt af, indtil man vasker op på stranden karboneret i sand og saltvand. Summasummarum kom ingen af os nogensinde helt op at stå på boardet, men vi fangede et par bølger og dermed suset, der gør, at vi bliver nødt til at komme tilbage og prøve mere - meget snart.
Man kan læse mere om vores lille weekend-udflugtsmål på http://www.thesurfsanctuary.com Fem uprætentiøse stjerner*****
I en lille flække kommer det rødmalede træskilt formet som et surfboard så. Der står "Bar y Hostelito Las Tortugas", og selvom stedet vi skal til, hedder noget andet, bliver vi nødt til at stole på den sidste lokale, vi spurgte om vej til "The Surf Sanctuary", som vores endestation hedder. Vi er heldige - for enden af grusvejen skimter vi et par nybyggede huse midt i det flade, tørre landskab - og endelig et skilt der bekræfter, at vi er fremme.
Når man så har iført sig en passende mængde solcreme og badetøj, kan man gå ned på stranden med det brændende sand og de bløde stillehavsbølger. Tage sig en dukkert og drømme om at kunne surfe. Denne strand har nemlig en helt særlig 'ola' (bølge), som surfere kommer langvejs fra for at ride på. I første omgang surfer vi bare au naturel på bølgerne og mærker trods alt suset i mellemgulvet.
Når man så bliver træt af stranden, kan man gå tilbage til huset, hvor der prompte bliver givet besked om at aftensmaden er klar ovre i den palmebladsdækkede og uprætentiøse restaurant. Som et ekstra stænk af autencitet får vi lov at overvære et møde med de lokale surfere og et par lokalpolitikere. Emnet er folkelig mobilisering for at bekæmpe at floden på nabo-grunden bliver omlagt, så naboen kan bygge flere luksusboliger. Det vil nemlig påvirke miljøt, deriblandt fiskerne og den berømte bølge, som stedet tjener masser af turistpenge på. Lokalpolitikeren takker for initiativet og lover at partiet (sandinist-) nok skal tage sig af den sag.
Søndag må vi jo til det og har aftalt en times surf-undervisning på stranden. Det er meget enkelt, man skal bare lære at løfte sig selv op fra maveliggende til opretstående i skovskiderstilling! Nemmere inde på stranden end ude i bølgen, finder vi hurtigt ud af. Men fedt er det at ligge og plaske rundt som en anden pingvin og bare vente på at den rigtige bølge kommer. Min første lektion bliver at lære ikke at surfe med en bølge, når den har knækket. For gør man det, bliver man nemlig godt og grundigt vasket (har hørt en beskrivelse af mine ben stikkende lodret op af vandet efterfulgt af et surfboard). Heldigvis kan man bare lukke mund og øjne og slappe helt af, indtil man vasker op på stranden karboneret i sand og saltvand. Summasummarum kom ingen af os nogensinde helt op at stå på boardet, men vi fangede et par bølger og dermed suset, der gør, at vi bliver nødt til at komme tilbage og prøve mere - meget snart.
Man kan læse mere om vores lille weekend-udflugtsmål på http://www.thesurfsanctuary.com Fem uprætentiøse stjerner*****
Kommentarer
God damn man bliver misundelig når man læser sådan en historie. Herhjemme kæmper vi os igennem regn og slud og så er det selvfølgelig også mørkt :-(
Anyway dejligt at høre I har det godt derovre. Herhjemme nyder vi faktisk at der har været ophold i regnen og blæsten og endelig fået noget ordentlig vintervejr (det sluttede så i går da det igen begyndte at regne). Nå virkeligheden kalder (arbejde), men dejligt lige at komme på en lille surftur i Nicaragua.
Kærlig hilsen
Bo
Jeg var sikkert på, at billeder var af en ja jer, Brit eller Alfonso, stående på brættet...men du kunne jeg forstå, at det først bliver om et par "uger?"...
Tanker Randi