To år med maner - og mindre søvn

”Tillykke” sagde vi til hinanden, da vi endnu en alt for tidlig søndag morgen slog øjnene op lidt over seks. Anledningen var Marcs 2-års fødselsdag. Og ingen tvivl om at vores lille guldklump har bragt os masser af glæde i løbet af sine to første leveår. Men her to år udi moderskabet er jeg fortsat lidt træt – og vist ved at lære at leve med det som permanent tilstand.

Nu havde vi efterhånden nævnt så tilpas mange gange for Marc, at det ville være hans fødselsdag, at han med lidt god vilje kunne sige noget, der mindede om ’føsesda’. Desuden stemte han selv i med ’feliz’, når Alfonso sang for med ’cumpleaños’, og så var begge forældre tilfredse udi vores tosprogethedstogt. Men vi kom dog ikke udenom, at det der optog Marc allermest ved dagen, var at der ville være piñata, som det sig hør og bør ved enhver børnefødselsdag i Nicaragua. Piñata betyder gaveregn, og i praksis betyder det, at man tager en stor, hul papmasche-figur, fylder den med karameller og hænger den op, så børnene kan slå den i smadder – ligesom katten af tønden i Danmark. Marc øvede sig flere dage i forvejen ved at slå med sin usynlige stav på en usynlig piñata for derefter at samle usynlige karameller op. - Han har allerede været til mange piñata'er og kan ritualet i søvne og med bind for øjnene.

Man kan så som forælder overveje om papmasche-figuren skal være Byggemand Bob, så man kan holde hele børnefødselsdagen i det tema – eller skulle det være Spidermand eller Bob the Sponge? Her er det så, vi undskylder os med, at vi er fremmede og ikke helt kender normerne her. Derfor var det også ok, at vi ikke havde lejet byens bedste klovn og hans megahøjttalere, der brager reggaeton-musik ud i høj decibel til de fleste børnefødselsdage i det segment, vi bevæger os i. Dagens tema blev vand – vi er jo i fiskens tegn, Marc blev født i vandet, og her med 35 grader om eftermiddagen, er det bedste sted alligevel swimmingpoolen. Så vi havde fået fat i en svømmelærer til at komme og lave ’Spiele ohne Grenzen’ med børnene – også de voksne i vandet. Bagefter havde de så dejlig appetit, de små – dog ikke til mors bjørneboller med smør eller bananlagkage - men en købekage var nu også i orden (indrømmelse: kan ikke få hverken mel eller ovn til at makke ret, så Brits hjemmebag bliver under andre himmelstrøg).

Og til sidst kom højdepunktet: piñata’en i form af en kæmpe bold. Den blev på behørig vis slået til - først af de små og til sidst af de store stærke, der lykkedes at få hul og få karamellerne til at regne ud over mængden. Således fyldte Marc to i skønsom blanding mellem dansk, spansk og nicaraguansk tradition.