Hvad jeg nu lige går og laver

Denne blog må nødvendigvis gå forud for min næste blog. Det er nemlig kommet mig i sinde, at jeg vist ikke direkte har kommunikeret, at jeg siden november har arbejdet som informationsmedarbejder hos MS (altså Mellemfolkeligt Samvirke) i Managua. Det er en stor, stor fest.

Som en del af alt det spændende jeg laver, er jeg med på besøg ude på landet, og føler mig derude næsten som hjemme på den fædrende gård. Besøgene munder altid ud i en historie eller artikel.

- Som nu denne om den økologiske kaffebonde, Maura Jarquin, der er glad fordi hun ikke sprøjter og forurener floden. Og som godt kunne tænke sig, at kaffedrikkerne rundt omkring i verden tænker på hende og på miljøet, når de nyder en god kop kaffe. I vores lille fotomontage ”Et spørgsmål om vilje” siger hun: ”Der gælder det samme for forbrugeren som for os. Det er et spørgsmål om vilje – til at betale den pris det koster.” Kig selv med og hør historien her.

Flere flyvende fortællinger inden længe...

Kommentarer

Populære opslag